Nissan Honda Ssang Yong Kia Citroen Toyota

Interview

12. maj 2009 fyldte Erling Høi-Nielsen 50 år.
I denne forbindelse afgav han interview til de forskellige medier.

Søg i brugte biler

Mærke
Model
Variant
Fra uønsket skoleelev til succesfuld iværksætter
At Erling Høi-Nielsen en dag skulle opbygge og drive Sønderborg-områdets største bilhus, lå måske ikke ligefrem i kortene, da han i niende klasse blev bedt om at forlade Ulkebøl skole. Erling Høi-Nielsens far så derfor ingen anden udvej end at lade den urolige rødtop forlade skolen.

– Men så købte min far en Volvo, og jeg indgik i handlen. Min far fik ny bil og oven i bilkøbet fik jeg en læreplads hos Volvo i Sønderborg. Dengang var praktikken heldigvis vigtigere end teorien, og det var noget, jeg kunne finde ud af. Havde det været i dag med al den teori, havde mine resultater med garanti været elendige, siger Erling Høi-Nielsen.

Udviklingen gik hurtigt
I 1979 var Erling Høi-Nielsen færdigudlært som mekaniker med topkarakterer og allerede året efter, i 1980, startede den dengang 21-årige Erling sin egen virksomhed:

– Jeg havde tegnet mit eget værksted fra jeg var helt lille og vidste, at jeg en dag ville starte selv. Store dele af min familie har været selvstændige erhvervsdrivende, så jeg vidste også godt, at intet ville komme af sig selv, og at det ville kræve masser af hårdt arbejde. Vi startede den 1. okt. 1980 uden kunder og en rente på omkring 20-22%. Penge kunne man ikke låne nogen steder, så jeg måtte låne 30.000 kr. af min far. Så gik jeg tre dage på det nye værksted uden kunder og tænkte: Det her går da galt, så nu må jeg ringe ud og hente nogle kunder, og det gjorde jeg så.

Det blev startskuddet på en af Sønderborgområdets mest succesfulde virksomheder, for nu gik udviklingen pludselig hurtig. Efter tre måneder blev den første svend ansat, efter seks måneder var der allerede behov for større lokaler, og efter endnu seks måneder købte Erling Høi-Nielsen Quitzaus bygninger på Ringgade. Og sådan fortsatte udviklingen og ekspansionen.

Jeg er igangsætter
I dag er Erling Høi-Nielsen A/S vokset til at være Sønderborgområdets største bilhus. Og det er ikke noget helt almindeligt bilhus, der ligger på Elholm i Sønderborg, da der er mange forskellige bilmærker, kundecafé, showroom, værksted, lakering og meget mere under ét og samme tag.

– Jeg er først og fremmest igangsætter. Det og salgsarbejdet er mine stærkeste sider. Det har betydet, at vi hele tiden har turdet udfordre os selv og haft fingeren på pulsen. Jeg har hentet inspiration i hele verden og rejst rundt for at se, hvordan vi hele tiden kunne blive bedre og dygtigere til at tage os af vores kunder, forklarer Erling Høi-Nielsen.

Lajla har været med hele vejen
Lige siden grundlæggelsen i 1980 har Lajla Høi-Nielsen været en vigtig del af den store virksomhed, som ægteparret driver sammen. I dag har Lajla bl.a. ansvar for økonomi, marketing, personale og ledelse.

– Vi har i 29 år været gift og drevet virksomhed sammen. Det ville jeg ikke undvære for noget i verden, for der er utrolig mange fordele. Vi forstår hinanden og kan sparre med hinanden, og vi ved begge, hvordan det er at være selvstændig. Vi brænder for de samme ting, men der er selvfølgelig også mange faldgruber, når man arbejder sammen som mand og kone. Man skal især passe på, at man ikke bliver for meget kammerater i stedet for kærester. Man skal huske at pleje kærligheden. Det har vi været meget opmærksomme på, og det er derfor, vi efter 29 år stadig er et rigtig godt team, der ikke kan undvære hinanden, slutter Erling Høi-Nielsen.

Erling og Lajla Høi-Nielsen har tre børn sammen: Jacob på 26, Daniel på 21 og Julie på 18.

Værksted og skadecenter
man-tors 7.30 - 16.00
fredag 7.30 - 14.45
 
Skilteafdeling
man-fre 9.00 - 16.00
Salgsafdeling
man-fre 9.00 - 17.00
lørdag lukket
søndag     13.00 - 16.00